onsdag den 12. marts 2008

Chat-chat-cha... Ting nr. 4.


Det her passer ikke: I nat vågnede jeg op med et sæt og vidste, at jeg ikke havde indberettet, at jeg havde lavet opgave nr. 4 nemlig "Chat"


Det har jeg - Karina f.eks. kan dokumentere det. Vi har chattet - flere gange - om både knæ og tæer ....


Så Bente - here we go....

tirsdag den 11. marts 2008

Facebook - venner for altid..


Jeg havde faktisk allerede oprettet mig på Facebook, før vi gik igang med 23 ting.


Det har slået mig, at det vil være svært at gå ud og slå nogen i hovedet, som tidligere på dagen har anmodet om at blive ens ven.. og eftersom Facebook jo eks-panderer og eks-ploderer ud over den hele verden, så må det da betyde at vi - på global basis - i den helt store stil - må blive bedre venner.


En god tanke at gå ombord i de blå kasser med....

At dele eller ikke dele - historier og hemmeligheder


Opgave 10 og 11. Tina og mig fik i fin stil oprettet dokumenter på Docs. Vi prøvede også at dele et dokument, og startede på en historie, hvor Tina skrev første sætning - som så .....e-f-t-e-r l-a-a-a-n-g tid poppede op hos mig, så jeg kunne skrive videre.... Vi opgav det ret hurtigt fordi det er umuligt at holde spændingen oppe i en historie, som på den måde slæber sig langs jorden i sneglefart.

Jeg forstod heller ikke, hvorfor Tinas første dokument (ikke historien) poppede op hos mig, når der nu i vejledningen stod, at Docs ville være et super sted at gemme sine hemmelige kærestebreve. Jeg tøver ihvertfald lige en kende, før jeg afslører mine allermest interessante oplevelser her på Docs...

tirsdag den 4. marts 2008

Opgave 7 og 8.

Vi har haft en rigtig fin ferie på Madeira Henning og mig. Forårssol - blomster - duftende eucaluptusskove. Levadavandring er ikke for dem med højdeskræk eller "Vertigo" som de advarede imod i samtlige guidebøger. Nogen gange var der så højt ned - og ingen rækværk, at det ville svare til at spadsere over Vejle Fjord-broen - oppe på gelænderet. Nogen gange måtte vi vende om og andre gange kunne det klares ved at tage strømper og sko af og fortsætte nede i kanalen. Vi vandrede en 10-20 km. om dagen og var rigtig på eventyr i den uge...

Så er det tirsdag igen - og jeg er igen mutters her på Ry Bibliotek - men har klaret opgave 7 og 8 i fin stil - intet har drillet idag. :)